BAGGRUND

Øreakupunktur udspringer af traditionel kinesisk medicin, hvor teorier om sundhed og sygdom er meget anderledes end i den vestlige verden. Tankegangen bag øreakupunktur er, at der i kroppen strømmer en energi, og at sygdom kan opstå, hvis energistrømmen bliver blokeret og energien ikke kan flyde frit. Ved at stikke nåle i punkterne i øret, kan man påvirke energien i kroppen og fjerne blokeringer i energistrømmen.

Øreakupunkturen har været kendt i århundrede, og i Den Gule Kejsers bog ”Classic of Internal Medicine” (500-300 F.K.) blev alle overvejelserne samlet og systematiseret. Lærebogen er den ældste kinesiske tekst om medicin, som vi kender i dag.

Øreakupunktur har også været anvendt i flere hundrede år i bl.a. Europa, Mellemøsten og Afrika.

Der findes mange skrifter og optegnelser med brug af øreakupunktur op i tiden. Førhen brugte man det især til gynækologiske lidelser, sterilisering af mænd, iskiasbehandling og smertebehandling.

I begyndelsen af 1950’erne begyndte flere at forske i øreakupunktur. Og Raphael Nogier beskrev reflekspunkter og teorier om ”Kroppen i øret” og fremlagde det på internationale lægekonferencer. Kineserne testede Raphael Nogier teorier, hvilket bevirkede at øreakupunkturen fik sin renæssance efter den var blevet forbudt i attenhundredetallet.

I 1990 blev øreakupunkturen anerkendt af WHO som en diagnose- og behandlingsform.

I dag kan øreakupunkturen inddeles i 2 forskellige systemer, nemlig den kinesiske og den franske metode. Jeg bruger det kinesiske system i min behandling.

Klik her for at læse om lidelser eller smerter.